Du blir' din kropsholdning!

9.1.2020

F*** nu er det lige om lidt, jeg skal holde oplæg! Shit, har jeg nu forberedt mig godt nok?!

Kender du følelsen kort inden et vigtigt kundemøde?

Et af dem, der kan sikre din indkomst det næste lange stykke tid..

Ja, min amygdala kan sagtens begynde at vibrere bare jeg kommer til at tænke på det.!

I de afgørende tilfælde har jeg mange gange ønsket mig en pille - ja, jeg havde sågar gerne taget en sprøjte - med et skud testosteron.

Noget der kunne vække Alfa’en i mig og sikre mig jobbet!

Tænk sig, at nogle dygtige forskere indenfor social-psykologien faktisk har fundet ud af, hvordan du kan gøre, uden brug af medicin. Nødhjælp i de afgørende øjeblikke.

2 minutter og du er Wonderwoman (eller Superman)

Du ved sikkert, at du bedømmer folk med det samme, du ser dem. Du bedømmer deres kropsholdning, allerede inden de har åbnet munden.

Det er det, der så fint bliver kaldt for den “nonverbale” kommunikation. Dvs. Andres kropssprog påvirker, hvordan du opfatter dem.

Men vidste du også, at DIT EGET kropsprog påvirker, hvordan du opfatter dig selv???

Dvs. det har ikke bare betydning for, hvordan andre opfatter dig. Det har betydning for noget, der hele tiden bliver omtalt som afsindigt vigtigt som selvstændig: 

Du skal have gå-på-mod.

Finde modet til at tage det næste skridt. Trods fejltagelser.

Genfinde modet til at rejse dig.

Løfte panden.

Indtage rummet og holde verdens bedste oplæg.

Selv efter et møde, hvor du har fået verbale tæsk.

I undersøgelsen gik flere personer ind til en super stressende, afgørende jobsamtale. Og hvordan de gjorde fysisk med deres krop i to minutter inden samtalen, havde afgørende betydning for deres outcome.

Det betød hyret eller ej.

BECOME Wonderwoman!

Ja, ja, hvad skal jeg gøre??? Jo, nu skal du høre:

I stedet skal du stille dig (fx på toilettet) med armene over hovedet – som en vinder af et 100-meter løb. Eller som Wonderwoman med begge ben på jorden, godt spredt, og hænderne på hofterne. Så ændrer dit testosteronniveau sig i din krop, så du får et 20% højere niveau!

Krymper du dig sammen på en stol med krydsede ben med bøjet nakke og ryg indover mobilen? Det er lav-status positur, og reducerer dit testosteronniveau med 10%. Så hold dig endelig væk fra det!

Samtidig bliver dit cortisolniveau (dvs. dit stressniveau) reduceret 25% ved at lege Wonderwoman i 2-minutter på toilettet. Og ja, igen bliver det skidt, hvis du gør det modsatte.

Amy Cuddy er en af de fantastiske forskere, der har begået den banebrydende forskning, og du kan se en af hendes fantastiske TEDtalks lige her.

Tilbage til dig

Har du prøvet at bruge 2 minutter på en “power-pose” inden et vigtigt møde, telefonopkald, oplæg eller andet?

Så vil vi sindssygt gerne høre om det, og høre hvordan det virkede!

Mange hilsner fra Tenna (og vink fra Jakob)!

→ Alle noter ✍🏼
Prøv Normé gratis: 1 uge med fuld skrue

Find smørhullet og byg branding, der sælger!

Normé StarterKit